Hvad er der galt, mand?
En del forskning viser, at mænds sundhedsadfærd er så forskellig fra kvinders, at den er decideret skadelig. Mænd venter for længe med at søge hjælp – både med fysiske og psykiske skavanker – og det er en tendens, der må til livs.
Forum for Mænds Sundhed, Sundmand og Dødsårsagsregistret opstiller disse statiske fund for mænds sundhedsadfærd kontra kvinders:
Der dør årligt ca. 6.000 mænd under 65 år. Det er næsten dobbelt så mange som kvinder i samme alder
Ca. 30% flere mænd får type-2 diabetes. Dødeligheden for mænd med denne sygdom er dog op til 50% højere, end den er for kvinder
Mænd går markant mindre til lægen med psykiske problemer. Kun halvdelen af de mænd, der lider af en depression, er i behandling
75% af alle selvmord bliver begået af mænd. Selvmordsraten er især høj blandt mænd i aldersgruppen 40-59 år
Mænd dør 40% hyppigere af kræft end kvinder. Blandt andet dør flere mænd end kvinder af modermærkekræft, fordi mænd glemmer at tjekke deres hud
Rigtig mange mænd undgår at søge læge. De reagerer ikke på sygdomssymptomer. De vil ikke besvære andre med deres fysiske og psykiske ubehag. Sygdomme opdages derfor senere. Mænd udholder og lider ofte under symptomerne længe – i håbet om, at de går i sig selv, eller for at klare problemet på egen hånd. Det kan nemlig være både sårbart og uvant at bede om hjælp.
Ifølge Danmarks Statistik går mænd markant sjældnere til tandlæge, almen læge eller speciallæge. Og i særdeleshed sjældnere til psykolog: I 2020 søgte ca. 56.000 kvinder psykologhjælp. Omkring 21.000 mænd gjorde det samme.
Tallene lyver ikke: Der er et tydeligt og klart identificerbart problem med mænds tilgang til sundhed. Hvorfor gør de ikke noget ved det?
Fysisk vs. psykisk sundhed
I det moderne samfund er der større og større fokus på sundhed og mental trivsel. Sundhed handler ikke længere kun om at undgå at blive syg, men også om hvordan, vi ønsker at have det generelt. Vi dyrker det positive sundhedssyn: Vi ønsker at have det godt fysisk, psykisk og socialt.
Fysisk velvære prioriteres i stigende grad og det er godt: mænd drikker mindre og dyrker mere fysisk træning. De opbygger muskler, smidighed, udholdenhed og får fornyet energi i dagligdagen. Konkrete output, der er til at føle på.
Den psykiske sundhed er mere kompleks: Det lader til, at der for mænd er en barriere ved fx at bestille tid hos en psykolog, når man føler sig udkørt, deprimeret eller ængstelig.
At booke tid hos en psykolog kan virke grænseoverskridende på papiret. En af forklaringer på, at færre mænd opsøger psykologhjælp, er at de føler sig utilpasse i behandler-patient situationen – eller forestiller sig, at de vil blive utilpasse i situationen. Det kan være tanker som: “Det går nok i sig selv”, “Det kan sikkert ikke fikses alligevel”, “Vil jeg dale i andres agtelse, hvis jeg søger hjælp?” eller “Jeg er sikkert ikke dårlig nok til at bede om hjælpen” som afholder mænd fra fra at søge behandling. Ligesom mænd laver færre lægeaftaler, møder mange mænd først op hos psykologen, når de har det rigtig dårligt. Eller når de bliver sendt afsted af deres nærmeste.
I dag er det heldigvis ikke så tabuiseret at søge psykologhjælp. Men nogle mennesker kan føle at det er forkert, svagt eller skamfuldt at have det psykisk dårligt. Derfor forsøger de at skjule deres tilstand for andre og undgå at søge psykologhjælp. Mange har det nemlig på papiret godt: Partner, børn, job, bil og bolig er der da styr på. Mænd synes således ikke, at det giver mening, at de går og har det så dårligt psykisk. De føler sig derfor ikke berettiget til at modtage behandling, og de afskriver deres psykiske utilpashed som noget uforståeligt. Det er altså svært for dem at søge hjælp for det, de ikke helt forstår. Psyken er således sværere at greje for mænd end fx ondt i ryggen, som der er højere sandsynlighed for at søge (mere ufarlig) hjælp for.
Den stærke mand
Man(d) kan være opdraget med en stereotyp forestilling om manden som den stærke stoiker: Fast i sin holdning og upåvirket af modgang eller forandring og for hvem det vil være sårbart at søge psykologhjælp, da det bryder med selvopfattelsen.
Mange mænd vælger hellere at rette op på andre parametre i deres liv i forsøget på at få det mentalt godt: Det er mindre sårbart at løbe mange lange ture, dyrke rigide træningsprogrammer og kostvaner og anlægge en masse regler for sig selv i forsøget på at lindre nedtrykthed eller ængstelighed.
For nogle mænd føles det mere nærliggende at stå alene, når tingene bliver tunge; at lade det være op til én selv at finde en udvej fra det depressive eller ængstelige sind, frem for at bede om hjælp eller lægge det op til andre at hjælpe én godt videre. Resultatet heraf bliver en ensom vandring i livet, hvor man gør sig en masse anstrengelser, kommer ind i selvdestruktive vaner med selvmedicinering via stoffer eller alkohol, eller køber en masse ubrugeligt udstyr i et hav overspringshandlinger, der udelukkende virker, mens man foretager dem, men som ikke skaber psykisk velvære på den lange bane.
Psykologhjælp er mental træning
At gå til psykolog er det samme som at gå til fysisk træning eller fysioterapi – eller i spa, for den sags skyld: Man gør det for at bryde med gamle vaner, få nye greb til at håndtere udfordringer og frem for alt få det bedre. Hvis fedtet fylder og hovedet larmer er det ikke uvant for de fleste af os at tæske løs på et traktordæk og derefter ligge i et termisk bad for at restituere.
Fint nok, men ikke altid nok: Nogle gange er man bedst tjent med at gå til en psykolog, der kan hjælp én ud af de onde cirkler, der forringer ens dage. Det er uvæsentligt at bekymre sig om, om ens problem nu er stort nok til at gå til psykolog. Hvis du er hårdt belastet, føler dig udkørt og ikke trives psykisk, så er det tid til at søge forandring og forbedring.
Ved at søge psykologhjælp fremstår man hverken svag eller som én, der ikke kan klare sig selv. Tværtimod: Ved at gå i terapi, vælger man at tage vare på sig selv og investere i sit eget liv; man vælger at søge indsigt i sine behov og tager sig selv alvorligt nok til at vælge, at det er tid til at få det psykisk bedre.
En psykolog er desuden objektiv af natur: Har ingen aktier i dine problemstillinger, som din partner, familie eller venner kan have det. Ligeledes er terapilokalet et safe space: Der fældes ingen dom over hverken dig eller det, der bliver bragt på banen i lokalet.
Sådan får du det bedre via metakognitiv terapi hos Metapraksis
Metakognitiv terapi er en moderne og konkret terapiform, som retter fokus på de strategier og antagelser, du har om tanker og symptomer. Det er helt op til dig, hvad du vælger at dele om dig selv, og du skal ikke frygte at din psykolog vil dykke ned i tidligere svære oplevelser eller barndomsminder. Metakognitiv terapi graver ikke i fortiden: Vi arbejder med at give dig et handlingsrum i nuet og kvitte det mentale overarbejde, spekulationer om fremtid og hvad nu hvis medbringer. Sådan bryder vi de onde cirkler. Du lærer grebene trin for trin ved hjælp af konkrete øvelser og læring, du kan tage med dig hjem og bruge efterfølgende.
Det er dig og din udvikling, der er i centrum. Det er vores opgave som psykologer at kortlægge problematikken, præsentere dig for værktøjer og skabe selvrefleksion og forandring gennem øvelser og træning. Du skal ikke forberede dig på din første psykologsamtale. Du skal bare møde op og lade det være op til psykologen at indfange essensen af din problematik.
Du er meget velkommen til at søge hjælp hos Metapraksis. Vi vil gøre vores bedste for at vise dig, at psykologhjælp kan give effektive resultater; at du får værktøjer og læring, som du kan tage med dig og bruge videre i livet.
Du taber ikke ansigt ved at række ud efter hjælp. Og vi tør godt garantere: Det er behageligere og meget enklere, end du tror.
Kom nu, mand!
Kilder: netdoktor.dk, sundmand.dk, Dødsårsagsregistret, Danmarks Statistik og Den Nationale Sundhedsprofil 2021
