Generaliseret angst
Hos Metapraksis behandler vi angst med metakognitiv terapi – en ekstremt effektiv terapiform mod en lang række angstlidelser. Kontakt os og hør mere eller book tid her. Du er i gode hænder hos os.
Bekymringer er en naturlig del af livet, men når bekymringerne fylder flere timer dagligt, og stort set alle temaer i dagligdagen overtænkes, kan der være tale om generaliseret angst. Generaliseret angst (GAD) er en hyppig angstlidelse, som er kendetegnet ved bekymringer om det meste i hverdagen, samt at bekymringerne opleves som ukontrollerbare. Det kan være koblet til tematikker om uddannelse, arbejde, frygt for sygdom, økonomi og ulykker. Man bekymrer sig i et sådant omfang, at man oplever angstsymptomer som uro, hjertebanken, maveuro, anspændthed, muskelsmerter, rysten eller sveden.
Som en strategi for at forsøge at lindre dette ubehag, vil man typisk bruge tid på at forberede sig på værst tænkelige scenarier. Denne adfærd kan ses både på tankeplan og et konkret plan. På tankeplan vil man gennemtænke situationerne, så man opnår en følelse af at være på forkant. På handleplan kan det komme til udtryk ved, at man undgår de ting, der vækker bekymring, eller man har overdreven kontakt til sine kære for at sikre deres velbefindende. Det kan også vise sig ved, at man søger på nettet om sygdomme, eller planlægger efter, hvis disse bekymringer er sande.
Et andet kendetegn ved generaliseret angst er, at man bliver bange for sine egne bekymringer, og at disse bekymringer kan medføre, at man mister kontrollen eller bliver sindssyg.
Symptomer:
Overdrevne bekymringer
Søvnbesvær (fordi man ligger og overtænker)
Muskelspændinger
Generel uro
Forsøge at være på forkant hele tiden
Behov for kontrol
Rastløshed
Sveden
Rysten
Mundtørhed
Svimmelhed
Kvalme eller uro i maven
Hvis du genkender dette og oplever, at dine bekymringer ikke blot er hverdagsbekymringer, som hurtigt forsvinder af sig selv igen, så kontakt os endelig. Vi har stor erfaring med behandling af generaliseret angst, og vi vil meget gerne hjælpe dig til at få en hverdag med øget livsglæde og mere nærvær og tilstedeværelse. Du kan booke tid via knappen herunder.
Hvis du leder efter vores andre behandlingsområder, finder du dem her.