Imposter syndrome
Hos Metapraksis behandler vi imposter syndrome med metakognitiv terapi – en ekstremt effektiv terapiform mod følelse af at bedrage og lavt selvværd. Kontakt os og hør mere eller book tid her.
Imposter Syndrome blev oprindeligt beskrevet af forskerne Clance & Imes i 1978. De brugte termen “imposter phenomenon” til at beskrive en indre oplevelse af intellektuelt bedrageri blandt en gruppe erhvervsmæssigt succesfulde kvinder. Kvinderne tilskrev deres karrieremæssige succes held og ydre omstændigheder og frygtede at blive afsløret som inkompetente og bedrageriske. Siden har undersøgelser bekræftet, at op imod 80% af befolkningen på forskellige tidspunkter i deres karriere har lidt af impostor-syndromet.
Imposter-syndromet er karakteriseret ved:
At betvivle egne valg og præstationer
At føle vedvarende frygt for at blive afsløret som inkompetent
At føle at ens præstationer er ufortjente
At føle at man holder andre hen eller har indbildt dem, at man er bedre end man egentligt er
At man er overdrevet perfektionistisk i løsningen af arbejdsopgaver
At man undlader at lønforhandle og stille krav til sin arbejdsplads
At man søger jobs, som man er overkvalificeret til
Impostor-syndromet er dermed uløseligt forbundet med lav selvtillid. Selvtillid er ens tillid til egen formåen, ens egenskaber, præstationer og hvad man er i stand til. God selvtillid er troen på, at jeg kan, hvad jeg vil, hvis jeg sætter mig det for. Med en god selvtillid har du troen på, at du kan tilegne dig den viden eller de færdigheder, der skal til, for at du kan gøre, hvad du vil og skabe de resultater, du længes efter - Og at dine succeser tilfalder dig og den indsats, du lagde i opgaven.
Tegn på lav selvtillid:
Ikke at tro på egne evner
At frygte fremlæggelser samt at være `på´ foran andre
At frygte samt undgå nye eller komplicerede opgaver
At droppe ud af uddannelser og jobs, når kravene stiger
At undgå sammenhænge, hvor ens manglende evner eventuelt kan blive afsløret
Utilpashed ved at møde nye mennesker fx dating
At bekymre sig om samt skamme sig over ting, man har svært ved
Disse ovenstående vaner betyder, at man ikke rigtig får udfoldet ens potentialer, dels fordi man benægter dem samt undgår de arenaer og opgaver, hvor man kan stråle. Når man til trods for dette opnår succes med opgaver, vil det i reglen øge ens angst for at skulle præstere fremadrettet og da falde igennem. Man hviler således ikke på sine succeser og lader dem “bygge” én op, for de bliver konsekvent tilskrevet tilfældigheder og næste opgave er fulgt at ny bekymring. Derfor vil mange med imposter-syndromet på sigt udvikle angst eller depression. Det er belastende altid at føle, at man skal løbe hurtigere end alle andre for at føle sig blot det mindste berettiget til at være del af arbejdsfællesskabet, og det er ligeledes belastende at havne i et utilfredsstillende arbejdsliv, fordi man har valgt det enklere og mere trygge job med henblik på at dulme ens angst for at blive afsløret som uvidende.
Kontakt os i dag eller book tid med det samme herunder og tag første skridt mod at blive den bedste version af dig selv.
Hvis du leder efter vores andre behandlingsområder, finder du dem her.