Præstationsangst
Hos Metapraksis behandler vi præstationsangst med metakognitiv terapi – en ekstremt effektiv terapiform mod en lang række angstlidelser. Kontakt os og hør mere eller book tid her.
Præstationsangst eller stor nervøsitet forbundet med at skulle præstere kender størstedelen af os til. De fleste kan nikke genkendende til; at man ikke synes, at man har leveret godt til nok på arbejdet, at noget man gør, ikke er godt nok eller at det går dårligt med et oplæg eller en eksamen. I disse situationer kan man opleve at få symptomer som hjertebanken, rysten, sveden, sommerfugle i maven og rødmen. Det er et menneskeligt vilkår, at vi gerne vil tage os godt ud og er optagede af kritik – positiv såvel som negativ. Det har betydning for vores eget selvbillede.
Hos nogle bliver denne gængse nervøsitet dog taget et niveau op, hvor angsten bliver dominerende og hæmmende for præstationerne eller eksamenssituationen.
Folk med præstationsangst bliver overtagede af bekymringer om:
At skulle præstere på arbejdet
Holde oplæg
Tale i store forsamlinger
Ikke at kunne levere i nye job (og hindrer derfor sig selv i at søge nye jobs, som man er kvalificeret til)
For at undgå at komme i situationer, hvor man kan mislykkes, er en strategi at afholde sig fra situationer eller opgaver, som man er kvalificeret til at påtage sig, eller undlade at søge bestemte jobs. En anden strategi, som også ofte bruges til at lindre angsten, er overforberedelse, som kan være en meget tidskrævende strategi at anvende.
Eksamensangst er en undervariant til præstationsangst, hvor angsten er knyttet op på eksamenssituationer. Der er et stort ubehag forbundet med eksamensangst, og angsten kan være enormt forstyrrende, så man oplever ”at gå i sort”. Eksamensangst ses ikke kun ifm. mundtlige eksaminer. Til skriftlige eksaminer kan eksamensangst komme til udtryk som skriveblokering.
Klassiske symptomer på præstationsangst:
Bekymringer om egne præstationer
Forventningsangst længe før begivenheden
Uro
Hjertebanken
Kvalme, ondt i maven
Søvnproblemer
Hukommelsesbesvær
Stiller urealistiske høje krav til sig selv
Perfektionisme
Hvis du oplever, at angsten bliver altoverskyggende, når du skal præstere eller til eksamen, og du bruger uanede mængder tid på at bekymre dig op til disse situationer, så kontakt os endelig for at høre nærmere omkring, hvad vi kan gøre for dig. Du kan også booke tid lige herunder