Sygdomsangst
Hos Metapraksis behandler vi sygdomsangst med metakognitiv terapi – en ekstremt effektiv terapiform mod en lang række angstlidelser. Kontakt os og hør mere eller book tid her.
Sygdomsangst eller helbredsangst, som det også kaldes, omhandler frygten for at blive syg, eller at der er noget alvorligt galt med dit fysiske helbred. Når man har sygdomsangst, fylder bekymringerne om helbredet, og man har et overdrevet fokus på de kropslige symptomer i dagligdagen. Bekymringerne omhandler ofte sygdomme som kræft, sclerose eller nervesygdommen ALS. De kropslige symptomer overfortolkes og anvendes som tegn på, at der rent faktisk er noget galt. Som et resultat heraf vil man google symptomer, overvåge dem, tjekke kroppen, opsøge lægehjælp eller undgå henvendelse til lægen.
På den ene side hæmmer angsten livskvaliteten og livsglæden, men på den anden side opleves det meget farligt at slippe de strategier, der vedligeholder angsten. Folk med sygdomsangst frygter at overse vigtige faresignaler og symptomer, man ønsker at være på forkant, og derfor er det særligt svært ikke at gå med på de negative bekymringstanker. Frygten for at opdage sygdommen for sent er dominerende.
Symptomer for sygdomsangst:
Gennemgående frygt for at fejle noget alvorligt
Bekymringer om sygdomme
Overdreven fokus på kropslige symptomer (mærker meget efter og zoomer ind på kroppen)
Overfortolkning af de kropslige fornemmelser
Tjekkeadfærd
Tester kroppen af
Sikkerhedssøgende adfærd (søger beroligelse hos sine nære eller hos lægen)
Hvis du dagligt bruger flere timer på at bekymre dig om at blive syg, og du mærker, hvordan din livskvalitet er reduceret som en konsekvens heraf, så kontakt os, eller book tid herunder.
Vi har god erfaring med behandling af helbredsangst/sygdomsangst, og vi er parate til at hjælpe dig.
Hvis du leder efter vores andre behandlingsområder, finder du dem her.