LIDER DU AF OVERSPISNING?
Oplever du en sammenhæng mellem overspisning og tilstedeværelsen af specifikke følelser? Fx følelser af uro, ensomhed, stress eller usikkerhed før overspisningen.
Det er naturligt: Man bruger overspisning til at besvare følelserne. Overspisning af fx søde sager og hurtige kulhydrater kan give en midlertidig oplevelse af følelsesmæssig lindring.
Overspisningen lægger nærmest låg på følelserne. Det kan derfor over tid blive et ritual. Et ritual, hvor man vænner sig til at reagere på visse følelsesudsving med overspisning. Man kender sine signaler på forhånd, sådan at man planlægger forud, hvornår man har mulighed for at være alene, hvilke madvarer der skal indkøbes. Før, man tager første bid, har man på forhånd erkendt, at man ikke kan stoppe ritualet før alt er spist op.