LIDER DU AF OVERSPISNING?

Amr Taha, Unsplash

Låg på følelserne

Oplever du en sammenhæng mellem overspisning og tilstedeværelsen af specifikke følelser? Fx følelser af uro, ensomhed, stress eller usikkerhed før overspisningen.

Det er naturligt: Man bruger overspisning til at besvare følelserne. Overspisning af fx søde sager og hurtige kulhydrater kan give en midlertidig oplevelse af følelsesmæssig lindring.

Overspisningen lægger nærmest låg på følelserne. Det kan derfor over tid blive et ritual. Et ritual, hvor man vænner sig til at reagere på visse følelsesudsving med overspisning. Man kender sine signaler på forhånd, sådan at man planlægger forud, hvornår man har mulighed for at være alene, hvilke madvarer der skal indkøbes. Før, man tager første bid, har man på forhånd erkendt, at man ikke kan stoppe ritualet før alt er spist op.

Overspisningens onde cirkel

Overspisning lindrer og distraherer, da den handler om én eneste ting: alle de sødeste, lækreste madvarer i rige mængder, som kan spises nemt og hurtigt. Overspisning er en belønning for at hænge i, for at udholde alle de udfordrende tanker og følelser og dagens svære situationer. Overspisning er kun for én person. Den handler kun om dig. I dét øjeblik handler det ikke om andres behov, problemer eller krav, men om om dig og det, du har trang til.

Nogle beholder maden nede og oplever ofte stort kropsligt ubehag bagefter, en overmæthed, som ofte fører til ekstra spisning for at lindre ubehaget. Nogle kaster efterfølgende maden op og oplever at kroppen føles sløj, svag og utilpas. I begge tilfælde indtræffer en art tømmermænd med efterfølgende kropsligt ubehag, nedsat humør og lav energi.

Kontrol og cravings

Det fysiske efterspil og tankerne om igen at have givet efter for ritualet, vil ofte lede til selvkritik og skam, hvilket forstærker overopmærksomme på spisningen. Nu er selve spisningen underlagt regler i et forsøg på at spise mindre mængder eller mindre usundt for at gøre op for overspisningen. Men med kontrol følger oprør: Kontrolleret spisning forstærker alt det forbudte; vi oplever bare øgede cravings. Vi styrer langsomt henimod at kaste kontrollen til side og følge trangen til at spise alt det, vi har opsat forbud imod. Således fodres ritualet. Grubleriet omkring spisevaner og den overkontrollerede spisning har dømt os til at fejle; et nederlag, der så at sige er indbygget i løsningen.

Skam og dårlig samvittighed

Grublerier over skam, over at have skuffet sig selv og den dårlige samvittighed er et centralt elemebt i overspisningscyklussen cyklussen: Jo værre, vi har det med os selv og jo mere, vi holder øje med vores fejl, gennemspiller dem, forsøger at sammenligne os med andre, desto mere fylder ensomheden og håbløsheden. Grublerierne medfører, at vi bærer nag mod os selv, vi kommer tættere på at behandle os selv med ligegyldighed, på at påføre selvskade. Dertil kommer, at vi ofte føler os ensomme og isolerede, hvorfor trangen til omsorg og lindring ikke vendes udad mod andre mennesker eller sundere tilbud, men derimod indad mod gamle strategier, såsom overspisning.

Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at opleve større impulskontrol

Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om, hvordan du reagerer på negative følelser og tanker og hvordan du forandrer disse. Først og fremmest skal vi etablere en bevidsthed om, at nu er du ‘trigget’.

• Genkend at du oplever en følelsesmæssig belastning. Hvad har du egentlig behov for, når du føler dig belastet?

• Giv dig selv ro på anden vis for at slippe bekymringerne. Udskyd at handle på dine følelser til X timer senere på dagen. Når den tid oprinder, er du givetvis et nyt sted følelsesmæssigt og kan bedre vurdere, hvad du behøver.

• Undlad at “lukke ned” under spisning. Vær i nuet, gå på opdagelse i, at du ikke mister kontrol over dig selv. Du kan styre tempoet og du kan stoppe op, holde pause og mærke, om du egentlig gerne vil spise mere, nu hvor du giver dig selv tid og ro til at vælge. Smager det fortsat godt? Er det tilfredstillende eller daler det i effekt? Trænger du til mere nu eller kan det ligge til i morgen?

• Drop forbud og ophøj ikke bestemte fødevarer. Ingen fødevarer hører hjemme på en piedestal. Hav forskellige lækre ting liggende i skabet, så de ikke bliver ophøjet til noget særligt og ikke opnår et enten/eller- forhold, hvor man enten holder sig fra at indkøbe det eller spiser alt man har købt på én gang. Når lækre ting nedjusteres til almindeligheder, som du kan spise af på hverdage eller engang i mellem og i det omfang, du lige trænger til den dag, kan du lettere vise dig selv gang på gang, at du er i kontrol over spisningen.

• Slet gælden! Har du overspist, så accepter det. Det er et naturligt og ligegyldigt udsving. Fortsæt den følgende dag med dine sædvanlige måltider. Ingen straf betyder både mæthed, veltilpashed og ro i sindet, hvilket mindsker sandsynligheden for ny overspisning.

Hvis overspisning fylder i dit liv og påvirker dig negativt, så er du meget velkommen til at række ud til os og søge metakognitiv hjælp og støtte til, hvordan du bedst bryder med dit mønster. Der er mange der oplever overspisning som en copingstrategi, der på et tidspunkt har hjulpet med at lindre fx angst, men strategien giver nye bekymringer og frustrationer, som føjer til angsten. Vi står klar til at hjælpe dig, når du er klar.