
ER HIGH PERFORMANCE LIG MED STRESS OG LANGE ARBEJDSDAGE?
High performance indebærer en stræben efter at opnå store resultater, levere præstationer på et ekstraordinært højt niveau og et ønske om konstant forbedring. Det gælder typisk i arbejdsregi, men kan også dreje sig om andre aspekter af livet.
For nogen er det en forestilling, at high performance kræver mange timer på kontoret, presse sig selv til det yderste ved fx at overforberede sig, tage for meget ansvar eller skulle præstere i samtlige områder af ens liv. Sådan behøver high performance ikke nødvendigvis at udspille sig.